Home
 

VISUALISERINGER 
     
 

Det centrale Valby

 
 

Kvarteret rummer fl ere områder med hver sin karakter:
Det gamle Valby ved Tingstedet, fabriksområdet med bomuldsspinderierne og porcelænsfabrikken, byggeforeningen „Selveje“ mod nordvest, bolig- og forretningsejendommene mellem banen og Valby Langgade, Carlsberg villaområdet mod øst og karrébebyggelserne ved Toftegårds Plads syd for banen.
Kvarteret rummer mange bevaringsværdier, men også store muligheder for renovering og fornyelse - især koncentreret omkring fabriksområdet, hvor der både er private og offentlige byggeprojekter på vej. Placeringsmulighederne for større arealer med solceller knytter sig især hertil.


Det centrale Valby set fra øst

 

De større ejendomme med fl adt tag kan være en god placeringsmulighed for solcellepaneler i stil med eksemplet forneden.

 

 

Villakvarteret ved Carlsberg

Kvarteret rummer mange herskabsvillaer fra slutningen af 1800-tallet, opført af tidens førende arkitekter. Placering af solceller på bygninger i dette område vil kun undtagelsesvis kunne forenes med områdets karakter.

Men muligheden kan foreligge i forbindelse med carporte, drivhuse og lignende småbygninger, og kvarterets vejbelysning kan delvis elforsynes ved hjælp af små solcellepaneler placeret i toppen af lysmasterne.

 

 

Karréerne nord for Valby
Langgade

Mulighederne for placering af solceller i dette område knytter sig væsentligt til tage, enten som bånd på de eksisterende tage eller i forbindelse med indretning tagetager til beboelse. Andre placeringer kan være på trappe- eller elevatortårne, på skorstene eller andre tilbygninger mod gården. Her som andre steder vil den største økonomiske fordel være, når installationerne kan udføres samtidig med andre arbejder, f.eks. udskiftning af tagdækning.

 

Tænkt eksempel på kvist med semitransparent glastag med solceller. Solceller kan endvidere anbringes som paneler mellem vinduerne.

Th. tilbygninger udført som en hængende stålkonstruktion med bad og køkken til ældre ejendom i Silkeborggade. Vinduesbrystninger kan være placeringsmulighed for solceller.

 

Porcelænsgrunden og
bomuldsspinderierne

I det centrale Valby ligger ‘Porcelænsgrunden’ med den gamle porcelænsfabrik og bomuldsspinde riernes bygninger. Midt i 2002 blev der of fentliggjort planer om privat kontor- og butiksbyggeri af TK Development. Området skal også rumme offentlige institutioner, f.eks. ombygning af den gamle Ovnhal til skoleformål og Prøvehallen til fritidssformål - jf. „Valby eksempelporjekt“ der er udarbejdet af Københavns Kommune, juni 2002.

 

De følgende illustrationer viser nogle af mulighederne for at integrere solceller i byggeriet. TK Developments bygninger er kun antydet som mørkeblå kasser.


Volumenmodel med forslag til solcelleplaceringer af TK Developments projektforslag (forår 2002). Solcelletaget på den bagerste hal (Prøvehallen) tilhører et tidligere forslag, jfr. revideret udgave.

 

 

3D modellen viser følgende muligheder for at integrere solceller:

1. Ovnhallen Nyt solcelletag
2. Prøvehal Solcellepaneler på toppen af taget
3. Bomuldsspinderierne Skråstillede solpaneler på de flade tage
4. Spinderigade Semitransparent glasoverdækning med solceller på de tagflader der vender mod øst og vest
5. Parkeringsdæk Afskærmning med skråstillede solpaneler (jvf. ALU-PV / Dasolas) i en højde af ca.
1,5 m mod syd og delvis mod øst.
6. Langs jernbane Støjskærm med solceller i et bånd foroven

3D modellen er er baseret på projektmateriale fra TK Development ved arkitektfi rmaet Plesner & Wajnman, men det har ikke været målet at opbygge en trofast model af det aktuelle projekt. Kun de ydre volumener er fra projektet, mens glasoverdækninger mv. er solcelleprojektets påvisning af muligheder.

 


Nuværende forhold på Porcelænsfabrikkens område (foto juli 2001).

 


De to haller, Ovnhallen og Prøvehallen, skal anvendes til skole- og fritidsformål. Ovnhallen skal ombygges til Valby Skole. Et gennemgående ovenlys kan tænkes forsynet med solceller i hallens længde. Tilsvarende kan Prøvehallen forsynes med solceller i to bånd i hallens længde.

 

Illustration af støjskærmmodul efter forlæg fra Encon A/S. Skærmen er ca. 3 m høj og hvert modul er forsynet med 4 solcellepaneler á 160 W.

 

Visualisering af støjskærm langs sydsiden af Porcelænsgrunden mod S-banen.

 

En anden oplagt mulighed for at udnytte solenergien kunne være langs sydsiden af Sbanen ved Sjælør station. Banen ligger højt, og der er ingen skygger fra forbikørende tog, bygninger eller træer.

 


Parkeringshus ved Kastrup Lufthavn. Huset kan tjene som eksempel for parkeringsanlæg på Porcelænsgrunden eller andre steder Valby. Den lette facade kan have solceller indlagt i glasset, eller den kan bestå af solpanel-afskærmning som vist nederst.

 

 


Parkeringshusets nuværende facade

 


Samme, med integrerede solceller, eller som vist herunder med solafskærmning og solceller.
I praksis vil man næppe placere solcellerne så lavt.

 

 

 
Ålholm-området Valby Villakvarter Det centrale Valby Vigerslev-kvarteret Valby Industrikvarter Vest / Grønttorvet Sjælør / Valby  industrikvarter Øst Folehaven